Bogen "Knud Friis´eget hus", udgivet af Realdania Byg

Knud Friis’ eget hus ligger i Aarhusforstaden Brabrand. Villaen er opført i 1958 som egen bolig og tegnestue til Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis & Moltke, der blev kendt for at introducere en tillempet udgave af brutalismen, den såkaldte kasematarkitektur med store, robuste bygningslegemer karakteriseret af rå betonmure og synlige tekniske installationer. Villaen repræsenterer på meget fornem vis Friis & Moltkes arkitektur, og naturligvis især Knud Friis’ egen tolkning af samme. Den er samtidig en vigtig brik i fortællingen om ejerboligens udvikling efter 2. verdenskrig.

Realdania Byg købte huset i 2011 og har netop gennemført en nænsom restaurering af ejendommen. Det er sket for at sikre det ikoniske bygningsværk og dets betydning i nyere dansk arkitekturhistorie for eftertiden. Villaen repræsenterer på meget fornem vis Friis & Moltkes arkitektur, og naturligvis især Knud Friis’ egen tolkning af samme. Den er samtidig en vigtig brik i fortællingen om ejerboligens udvikling efter 2. verdenskrig, hvor billigere byggematerialer og privatøkonomisk velstand var med til at skabe grundlaget for et byggeboom af boliger til den danske familie – ofte med inspiration i netop arkitekternes egne huse, hvor arkitekten som selvstændig bygherre fik mulighed for at udfolde egne ideer i et friere forum. Huset er i dag lejet ud til privat beboelse med tegnestuedel i tråd med husets oprindelige anvendelse.

Læs bogen, der er udgivet af Realdania Byg, 2012.

Bogen er på 36 sider og er rigt illustreret med fotos af fotograf Adam Mørk, historiske fotos samt tegninger.

 

Knud Friis´eget Hus, Realdania