240 lejligheder opføres i centrum af Aalborg

PKA investerer kr. 400 millioner i nye Aalborg-boliger. Med A. Enggaard som entreprenør opføres boligerne i samarbejde med FRIIS & MOLTKE Architects og Sweco. 

"PKA har de senere år investeret massivt i ejendomme i København og Aarhus, fordi de rette forudsætninger har været til stede: Stor tilflytning og udvikling kombineret med et stigende ønske blandt mange om at bo til leje. De forudsætninger er nu også til stede i andre byer, så som Aalborg, hvilket gør det interessant for PKA at investere i byen."

Det siger ejendomschef Nikolaj Stampe om baggrunden for, at pensionsselskabet nu investerer 400 mio. kroner i et projekt med 240 lejeboliger på et af de sidste byggefelter på DSB’s tidligere godsbaneareal i Aalborg.

De nye boliger skal opføres af A. Enggaard i samarbejde med FRIIS & MOLTKE Arkitekter og ingeniører fra Sweco. Byggeriet går i gang hurtigst muligt og forventes klar til indflytning i 2019.

Projektet er en del af en strategisk samarbejdsaftale, som PKA og A. Enggaard indgik i 2015, og som foreløbigt omfatter byggeri af 1.200 lejligheder i Ceres Byen i Aarhus, investering i 150 eksisterende ungdomsboliger i Aalborg Øst – og nu også byggeri af 240 lejligheder på Godsbanen.

Læs hele artiklen om projektet og Aalborgs eksplosive vækst og udvikling, på Building Supply

240 lejligheder opføres i centrum af Aalborg
Visualisering: FRIIS & MOLTKE Architects