FRIIS & MOLTKE er sammen med H. Skjøde Knudsen, Adept og Niras blevet prækvalificeret til konkurrencen om Professionshøjskolen Absalon, Slagelse.

Professionshøjskolen Absalon ønsker med byggeriet i Slagelse at skabe gode og innovative rammer for fremtidens uddannelse, forskning, studiemiljø samt efter- og videreuddannelse. Det nye undervisningsbyggeri forventes at skulle rumme omkring 150 medarbejdere og 1.500 studerende.

Nybyggeriet skal indeholde undervisningslokaler, særlige faglokaler, kantine, fællesarealer, kontorer og mødelokaler og vil danne rammen om fire forskellige uddannelser samt fælles administration. Omfanget af det nye undervisningsbyggeri bliver på ca. 12.500 m².

Vi glæder os i teamet til at komme i gang med den spændende opgave.

FRIIS & MOLTKE prækvalificeret til Professionshøjskolen Absalon, Slagelse