 Friis & Moltke vinder ny patalogisk afd. i Viborg25.6.2010 |
| Region Midtjylland har udpeget en gruppe med Hoffmann A/S, Friis & Moltke A/S og Orbicon til at projektere og opføre den nye patologiske afdeling ved Regionshospitalet i Viborg. |
Det er tilstræbt at nybygningen integreres naturligt og logisk i forhold til den eksisterende bygningsmasse, såvel arkitektonisk som konstruktivt.
Bygningens funktioner ligger i forlængelse af tilsvarende opgaver, som Friis & Moltke har løst ved Aalborg Sygehus Syd og Herning Sygehus.
Bygningen opføres som 2 nye etager og en tilbagetrukket tekniketage, oven på den eksisterende Tekniske Afdeling. Endvidere sammenbygges den nye bygning til en funktionel sammenhæng med eksisterende kapel og gang- tunnelsystem.
Eksisterende bygning ombygges og den ekst. klimaskærm renoveres og energioptimeres.
Tilbygningen skal overholde lavenergiklasse 1 og der er fokus på at indarbejde ekstraordinære bæredygtige tiltag med afsæt i det nye bygningsdesign.
|