News    Profile    Architecture    Design    Jobs    Contact    Dansk    English
2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 
Rejsegilde på Musikkens Hus
20.4.12 | Fredag d. 20/4 var der rejsegilde på Musikkens Hus i Aalborg.
FRIIS & MOLTKE er prækvalificeret.
15.4.12 | Friis & Moltke prækvalificeret til konkurrencen om udviddelse af Randers Stadion.
FRIIS & MOLTKE er prækvalificeret.
15.4.12 | Friis & Moltke er prækvalificeret til konkurrencen om udviddelsen af Vestfyns Gymnasium.
FRIIS & MOLTKE er prækvalificeret.
15.4.12 | Friis & Moltke er prækvalificeret til konkurrencen om udviddelsen af Herning Gymnasium.
Stjernen modtager Herni..
12.3.12 | Friis & Moltke modtog på Arkitekturens dag Herning Byråds Bygningspræmieringspris 2012 for den nye integrerede skole og daginstitution i Tjørring, Stjernen.
Rejsegilde på Musikkens Hus

Rejsegilde på Musikkens Hus

20.4.2012
Fredag d. 20/4 var der rejsegilde på Musikkens Hus i Aalborg.
Pressemeddelelse fra Musikkens Hus:

”Det er ikke alene et enestående byggeri, men også enestående at det er lykkedes med Realdanias betydelige økonomiske støtte, Aalborg Kommunes forudseenhed og mange lokale ildsjæles engagement at realisere et af de fornemste kulturprojekter i landet”, sagde formanden for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland, Bent Frank, da han i dag bød håndværkerne, arkitekter, ingeniører, entreprenører og de kommende brugere velkommen til rejsegildet på Musikkens Hus.

Byggeriet af Musikkens Hus blev indledt i maj 2010 og forventes klar til brug i sommeren 2013. En af husets kommende brugere, Aalborg Symfoniorkester, leverede den musiske underholdning ved rejsegildet..
Bent Frank takkede arkitekter og ingeniører for et udfordrende projekt og entreprenørerne for at tage udfordringen op på en meget seriøs og velkvalificeret måde.

Arkitekten bag byggeriet, professor og administrerende direktør, Wolf D. Prix fra COOP HIMMELB(L)AU, var også til stede og sagde bl.a.:
”Ethvert rejsegilde er en fornøjelse for arkitekten, fordi bygningen, designet af ham selv, er vokset ud af fundamentet og er blevet en synlig realitet. Placeringen af denne bygning er usædvanlig. Koncertsalen følger konceptet for en bygning omkring en gårdsplads, som åbner sig ud mod Limfjorden, og det forfølger ideen om, at ikke kun synet på bygningen udefra er vigtigt, men også udsigten indefra og ud”, sagde Wolf D. Prix.

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen var glad for at være den første borgmester i Nordeuropa, der kunne byde et byggeri af COOP HIMMELB(L)AU velkommen til sin by.
”Jeg tror, at alle i dag kan konstatere, at byggeriet vil højne havnefrontens arkitektoniske kvaliteter. Jeg glæder mig også over, at vi efter at have været så mange år undervejs er så tæt på målet. Det har været godt for beskæftigelsen i hele Nordjylland, at så mange lokale firmaer er involveret i byggeriet. Huset skal snart vise sin berettigelse, og jeg er glad for Byrådets nylige opbakning til at bede Christen Obel påtage sig rollen som formand for Fondens bestyrelse, når huset er færdigt”, sagde Henning G. Jensen.

Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, glædede sig over dagens rejsegilde.
"Det har været en lang vej, og derfor er det fantastisk glædeligt, at vi i dag kan holde rejsegilde for Musikkens Hus. Vi står her med et stykke international arkitektur af meget høj klasse, og jeg er sikker på, at Musikkens Hus vil få stor betydning for Nordjylland og danne rammen om musik, musikalitet og store oplevelser for husets brugere, borgerne i Nordjylland og de gæster, der besøger området", sagde Hans Peter Svendler.

Koncerndirektør Jens Nyhus, MT Højgaard A/S, der repræsenterede entreprenørerne, så tilbage på en udfordrende opgave.
”At bygge et Musikkens Hus med denne arkitektur og denne specielle indretning lige ud til Limfjorden er ikke kun en enestående, men også en udfordrende opgave. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi undervejs i byggeprocessen er stødt på overraskelser, men det er min opfattelse, at vi har løst udfordringerne ikke mindst takket været et godt samarbejde hele vejen igennem med de projekterende og med bygherren. På vegne af samtlige entreprenørfirmaer takker jeg for muligheden for at deltage i dette spændende byggeri”, sagde Jens Nyhus.
?????  
?????