 Fredericia Gymnasium7.10.2008 |
| 350 års jubilæum og indvielse af ny centerbygning |
Den 26. september 2008 kunne Fredericia Gymnasium fejre 350 års jubilæum med indvielse af den nye centerbygning. Kong Frederik den III har fuld fortjent fået sin buste opstillet på et centralt sted i det nye centrum. Kongen er ikke blot Fredericias grundlægger men har også ved kongelig forordning skabt grundlaget for ”Fredericia Skole”.
Dagen blev fejret på smukkeste vis med deltagelse af inviterede gæster og skolens 3.g klasser, som er de elever der mest har mærket generne fra den 18 måneder lange ombygning.
Rektor Poul Erik Madsen bød velkommen til en række talere med tilknytning til gymnasiet og det politiske bagland. Arrangementets absolutte højdepunkt var uropførelse af det rytmiske korværk ”Lys og mørke” med musik af lektor Martin Djursaa og tekst af lektor Lars Bisgaard.
Ny Carlbergfondet har langtidsudlånt en række væsentlige kunstværker til gymnasiet og dermed lagt grunden til en spændende samling og et højt kunstnerisk niveau.
Den nye centerbygning karakteriseres ved en ny, markant hovedindgang og smukke, sammenhængende rumforløb i 3 etager. Bygningen indeholder videncenter, kantine og fællesområder, personaleområder, konferencefaciliteter samt musik/kropsligt center.
Arkitekt: Friis & Moltke A/S, Entreprenør: Pihl & Søn A/S, Ingeniør: Alectia A/S, Landskabsarkitekt: Poul Le Fevre.
|
Læs mere om projektet
|