Nyheder    Profil    Arkitektur    Design    Jobs    Kontakt    Dansk    English
Projekter >> Undervisning >> Næste projekt >>
Ingeniør
COWI A/S
Landskab
Landskabsarkitekt Algren og Bruun
Adresse
Solrød
Konkurrence år
2007
Præmiering
2007 1. præmie i konkurrence 2007
Solrød, skole og børneinstitution

Solrød, skole og børneinstitution

2007 | Solrød, DK

2007 | Solrød, DK

 
Ny skole og børneinstitution ved Trylleskov Strand i Solrød
Konkurrencens formål var at fremskaffe forslag til udformning og placering af et nyt 2-sporet indskolingsafsnit fra 0.-5. kl. I indskolingsafsnittet skulle SFO-funktionerne integreres. I forbindelse med indskolingsafsnittet skulle der ligeledes udarbejdes et forslag til en ny, integreret daginstitution til ca. 120 børn. Begge institutioner skulle placeres inden for et afgrænset konkurrenceområde i Den Nye Bydel, som siden er blevet navngivet Trylleskov Strand.

Det arkitektoniske hovedgreb
Organiseringen af skolen og den integrerede institution tager udgangspunkt i lokalplanens tanke om at etablere bebyggede øer i det store, omgivende engareal. Henholdsvis nord og syd for boldbanen placeres skoleenheden og institutionen på hver sin ø. Begge enheder fremstår udadtil som rundede, slebne voluminer, mens de indadtil rummer et gårdrum af mere urban karakter, der skaber tryghed og fællesskab og er det centrale fixpunkt for henholdsvis skolens og institutionens aktiviteter.

Det er projektets idé, at man fra skole og institution har udkig og adgang til to udendørs situationer; det vildsomme landskab ”udenfor” øen og et indre belagt gårdrum, der tænkes som en umiddelbar forlængelse af det indendørs læringsrum. Her kan etableres læfyldte eksperimentarier, huggegårde og forsøgsområder. Det indre areal er umiddelbart "øremærket" til skolen, mens arealet udenom øen er ét, man går på opdagelse i.

Uddrag af dommerbetænkningen:
…"Det er forslagets hovedanslag at etablere enheder, der udadtil fremstår som rundede bygningskroppe, der indrammer og skærmer et gårdrum, hvor kontrasten til det omkringliggende landskab skaber tryghed.

...Forslagets idé er troværdigt og fremstår med en ligetil og åbenlys elegance, der både rummer et helstøbt arkitektonisk hovedgreb og en god, funktionel løsning – både med hensyn til bygningernes placering og indretning af skolebygningen.

En række primærfunktioner i skolebygningen markeres bygningsmæssigt som ”fyrtårne”, der rejser sig over de øvrige bygninger som tårne, beklædt med træ." …